logo
Vi er søde, ærlige og ambitiøse. Vores kerneværdier er åbenhed, gennemsigtighed og en god forretningsforståelse.

Online Marketing

Google AdWords

Konverteringsoptimering

Email Marketing

Analyse arbejde

Kontakt os
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvad enten du har et enkelt spørgsmål, ønsker at høre mere om et muligt samarbejde eller noget tredje. Slå endelig vejen forbi kontoret - vi har altid kaffe på kanden!

+45 42809380

info@arosmedia.dk

Graham Bells Vej 18B, 8200 Aarhus N

+45 42 80 93 80

Graham Bells Vej 18B, 8200 Aarhus N

Top

5 ting, du skal huske, når du vælger søgeord til AdWords

linkbuilding 5 tips

5 ting, du skal huske, når du vælger søgeord til AdWords

Med en søgeordsanalyse vil du og din virksomhed få den nødvendige indsigt i, hvordan jeres målgruppe bruger søgemaskinerne. Desto bedre du kender målgruppens søgeadfærd på nettet, jo lettere kan du ramme målgruppen med lige præcis dit budskab eller produkt.

Den udvalgte målgruppe bruger garanteret en lang række forskellige søgeord for at finde frem til netop det produkt eller serviceydelse, de efterspørger. Men hvilkesøgeord søger din målgruppe på, og hvilke søgeord konverterer bedst? Hvad er de lavest hængende frugter, og hvor meget skal der til for at få succes med dine udvalgte søgeord?

En ordentlig søgeordsanalyse vil kunne hjælpe dig godt i gang med at få mest muligt ud af dine annoncer. Men hvor er faldgruberne? Og hvad skal man være særligt opmærksom på? Vi giver dig svaret her.

1. Pas på din bredde  Lav en søgeordsanalyse

En klassisk fejl, som mange begår, er, at de ikke får helt styr på bredden af de søgeord, de vælger at byde på.

Brug derfor tid på at lave en grundig søgeordsanalyse. Det giver en god base for at byde strategisk på søgeord, så du ikke spilder penge på søgeord, dine kunder alligevel ikke finder dig på.

Det kan være en god idé at starte med at sortere i relevante og mindre relevante søgeord. På den måde finder du frem til de søgeord, som giver trafik af høj kvalitet til dit website.

Det kan være fristende at byde på mange forskellige søgeord indenfor en bestemt kategori – især hvis du befinder dig i en branche, hvor søgevolumen er lav. Men du bør i stedet holde fokus, begrænse dig og fokusere på relevante søgeord. Det gælder også, når du opbygger dine kampagner i AdWords.

Gå i dybden med kampagnerne, og prioriter muligheden for at skrive relevante annoncer til de forskellige kategorier. Jo mere målrettede dine kampagner og søgeord er, jo lavere risiko er der for at sende dine besøgende ind på forkerte links og annoncer.

2. Husk brugen af negative søgeordkeywords

Hvad er negative søgeord helt præcist, og hvordan bruger vi dem? Negative søgeord er kort fortalt søgninger, du ikke ønsker at blive vist på. Og de er vigtige at gøre brug af, når du har fået sorteret de mindre relevante søgeord fra.

Lad os sige, at du har en webshop, hvor du sælger nye møbler – og ikke gamle eller brugte møbler. Så tilføjer du “brugte” eller “gamle” som negative søgeord.

Negative søgeord sparer dig og dit website for en masse forgæves klik, men kan også forbedre din CTR betydeligt og dermed give dig et bedre kvalitetsresultat.

Det er en god idé at tage et grundigt kig i din Search Term-rapport i AdWords og fravælge de søgeord, som ikke er relevante, eller som du ikke ønsker at betale for fremadrettet.

3. Brugen af nye søgeord

Udover negative søgeord skal du også være opmærksom på nye, potentielle søgeord.

Det kan være en god idé at kigge dine annoncegrupper igennem for at finde nye og mere specifikke søgefraser, som kan være relevante at tilføje til dine allerede eksisterende annoncer og landingssider.

I hver annoncegruppe kan du se statistik for, hvordan dine søgeord performer, og her kan du virkeligt hente resultater hjem ved at udvælge de søgeord, der performer bedst.

Fordi de termer, folk søger på, hele tiden ændrer sig, er en søgeordsanalyse ikke bare noget, du kan lave og så lade ligge. Analysen skal opdateres, så den hele tiden matcher de søgninger, der leder din målgruppe ind på dit website.

4. Byd på dit eget brand → før dine konkurrenter! 

Det er vigtigt at tænke ud af boksen ift. søgeordsanalysen, men man må heller ikke underkende vigtigheden i at byde på sit eget mærke. Hvis man ikke byder på sit eget brand igennem Google Adwords, kan man risikere, at andre konkurrerende virksomheder vil gøre det.

Dine konkurrenter kan i princippet bruge dit mærke til at nå dine potentielle kunder før dig, uden at kunden opdager, at vedkommende er endt på en anden side. Det kan lyde helt utroligt, men det er slet ikke ulovligt at bruge andres brand i sine annoncer, og det kan ende ud med, at dine konkurrenter bliver vist i toppen, når folk søger på dit brand.

Det vil som oftest give rigtig god mening at gå benhårdt efter at ligge højst på eget brandnavn, fordi de, der søger efter din virksomhed, højst sandsynligt bliver til konverteringer – altså besøgende, der rent faktisk bliver til kunder.

Så ved at byde på eget brandnavn,  øger du ikke bare sandsynligheden for, at folk besøger dit website. Du minimerer også risikoen for, at konkurrenter byder sig ind på dit brand.

5. Tag højde for konkurrencen

Det sidste fokuspunkt på siden handler om dine nærmeste konkurrenter, og hvorfor det kan være en god idé at holde øje med, hvilke søgeord de bruger, og hvad de lykkes med.

Når du kigger på konkurrencen, skal du altid huske på, at placeringer som udgangspunkt er relative. Du kan sagtens ligge i bunden med en superoptimeret hjemmeside, hvis de andre er endnu bedre optimeret.

At estimere hver enkelt konkurrent på et givent søgeord kan være ekstremt ressourcekrævende. Det kan derfor være en fordel at gå efter bestemte emner og fokusere på konkurrenternes placering her, så du ikke skal koncentrere dig om at ligge øverst på alle søgeord.

Og til allersidst… Du skal altid huske de her 3 ting, når du vælger søgeord:

Du skal have 3 parametre med i dine overvejelser, når du vælger søgeord:

  • Konkurrence
  • Relevans
  • Potentiale

Husker du de 3 ting, er du allerede godt i gang med at vælge søgeord, der får dit website til at performe bedst muligt.

adwords guide 5 fejl

Share
No Comments

Post a Comment