logo
Vi er søde, ærlige og ambitiøse. Vores kerneværdier er åbenhed, gennemsigtighed og en god forretningsforståelse.

Online Marketing

Google AdWords

Konverteringsoptimering

Email Marketing

Analyse arbejde

Kontakt os
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvad enten du har et enkelt spørgsmål, ønsker at høre mere om et muligt samarbejde eller noget tredje. Slå endelig vejen forbi kontoret - vi har altid kaffe på kanden!

+45 42809380

info@arosmedia.dk

Graham Bells Vej 18B, 8200 Aarhus N

info@arosmedia.dk

+45 42 80 93 80

Top
Aros Media / SEO  / ✅ Her er 7 gode SEO-værktøjer, du skal bruge! ✅
SEO værktøjer

✅ Her er 7 gode SEO-værktøjer, du skal bruge! ✅

Du ved godt, at SEO er vigtigt. Du ved sikkert også, at det er en god idé at bruge de helt rigtige værktøjer, når du går i gang med at arbejde med SEO. Men hvilke værktøjer bør du gøre brug af, og hvorfor er de overhovedet nødvendige? I nedenstående indlæg har vi samlet 7 værktøjer, som du bør overveje, hvis du arbejder med online markedsføring til dagligt.

 

1.       Screaming Frog ✓

Screaming Frog er uden tvivl et af de bedste online værktøjer til at lave et grundigt SEO-sundhedstjek af din hjemmeside. Når du bruger Screaming Frog, får du et klart overblik over hele siden og de fejl og forbedringsmuligheder, der måtte være. Screaming Frog kan bl.a. være med til at tjekke for døde, interne links på hjemmesiden samt duplicate content, redirects, titles, metabeskrivelser, H-tags og meget mere.

Der er to versioner af Screaming Frog – en betalt og en gratis version. Den store fordel ved den betalte version er, at du kan få crawlet mere end de 500 sider, som den gratis version tilbyder. Så hvis du har et stort website, kan det være en fordel at betale for Screaming Frog. Screaming Frog kan klart anbefaledes til store og små virksomheder, som ønsker et overblik over deres website pga. de mange funktioner og brugervenlighed.

 

2.       Ahrefs.com ✓

Ahrefs er et rigtigt godt værktøj til at tjekke dine indgående links til hjemmesiden, men det kan i høj grad også bruges til at tjekke din sides on-site SEO. Ahrefs har en del funktioner og fordele, men værktøjet er uden tvivl et af de bedste, når det gælder linkanalyser og linkbuilding til dit website. En af de unikke fordele ved Ahrefs er, at du kan måle dine mentions, som er rigtig værdifuldt for webshops og blogs. Du kan derudover også se, om du har fået eller mistet links, og hvornår det er sket.

Ligesom Screaming Frog koster Ahrefs selvfølgelig penge, hvis du ønsker den fulde version. Hvis du ikke vil betale for værktøjet, er du begrænset til at måle på en enkelt URL om dagen.

 

3.       Semrush.com ✓

Semrush er et rigtig fint værktøj, hvis du ønsker at tjekke indgående links, men det kan også bruges til at tjekke din sides on-site SEO. Semrush kan dog meget mere end blot at tjekke dine egne links. Du kan lave sammenligninger på en række forskellige områder ift. dine konkurrenter. Du kan undersøge, hvilke søgeord konkurrenterne rangerer højest på, samt se deres links. Du kan også få hjælp til at tilføje nye profitable søgeord til din liste – både long tail søgeord og fraser, som kan matche dine allerede eksisterende søgeord.

Ligesom de fleste SEO-værktøjer, så er Semrush ikke gratis – tværtimod. Den lidt højere pris retfærdiggøres dog af Semrushs mange funktioner. Hvis du ønsker overblik over din egen virksomhed, samtidig med at du ønsker et indblik i konkurrencesituationen, så bør du give Semrush et skud.

4.       Google Search Console (tidligere Google Webmaster Tools) ✓

Google Search Console er ligesom størstedelen af Googles produkter et gratis SEO værktøj, som leverer data og analyser, så du kan optimere din hjemmesides synlighed på Google. Du kan bl.a. tjekke indekseringsstatus, robots.txt og indgående links. Du kan også se, hvordan Google læser og forstår dine sider. Hvis du ikke allerede bruger Search Console, så risikerer du, at Google ikke har adgang til alt dit indhold, og derfor bliver din synlighed markant dårligere.

Google Search Console kan bruges af alle med egen hjemmeside.

 

5.       Accuranker.com ✓

Accuranker er et værktøj, hvor du kan undersøge din og dine konkurrenters placeringer i Google. Du kan holde øje med dine egne søgeords placering i Google, samt følge udviklingen dag for dag. Du kan også forbinde Accuranker med Google Analytics og dine sociale medier for at holde øje med aktiviteten og udviklingen på dit website.

Accuranker er selvfølgelig heller ikke gratis, men der er en gratis version, som du kan starte ud med, inden du tager en endelig beslutning.

 

6.       Google Kommandoer ✓

Der findes en række Google kommandoer, som du med fordel kan bruge i dit arbejde med SEO. Du kan eksempelvis indtaste nedenstående kommandoer i Google.

Intitle:søgeord – Med denne type søgning kan du finde ud af, hvem der bruger de samme søgeord i deres title, som dem du selv gør brug af. Du kan bruge søgningen til at undersøge, hvem du konkurrerer imod. Hvis du ønsker at medtage flere søgeord samtidig, kan du gøre det ved at skrive kommandoen flere gange, som for eksempel:

 

Intitle:søgeord-1

Intitle:søgeord-2

Intitle:søgeord-3

 

Det fungerer i princippet på samme måde, hvis du indtaster inurl:søgeord, men hvor du bare tjekker søgeord i URLs.

Du kan også indtaste site:ditdomæne.dk i Google for at finde ud af, hvordan din hjemmeside vises i Googles søgeresultater – samt hvilke sider, der er indekseret. Du kan også bruge værktøjet til at undersøge, hvad dine konkurrenter gør.

Google kommandoer er selvfølgelig ikke et program, du kan købe eller installere. Det er blot nogle kommandoer, du indtaster i din Google Chrome-browser.

 

7. Woorank.com ✓

Woorank kan være med til at fortælle dig noget om din hjemmesides SEO og generelle tilstand ift. hastighed mm. Woorank kan nemt og hurtigt give dig masser af statistik og brugbar information omkring dit website. Et eksempel kunne være, hvis du er i tvivl, om du har glemt nogle vigtige tekniske detaljer. Så kan Woorank give et hurtigt og præcist svar. Du kan også bruge værktøjet, hvis du bare vil have nogle generelle informationer og statistikker omkring din hjemmeside.

Woorank kan være værdifuld, når du skal måle dine siders hastighed, men er ikke et must blandt rækken af søgeværktøjer.

Share

rasmus@arosmedia.dk

1 Comment
  • Christian Jespersen
    06/10/2017 at 13:20

    Det er en fremragende liste du har lavet der.

    Jeg vil dog tilføje de to hjemmesider
    http://searchengineland.com
    – backlinko.com

    Fordi SEO er dynamisk og altid i udvikling er læring og “unlearning” et must.
    Værktøjer er vigtige, men får ikke fulde værdi, hvis man ikke ved hvordan man bruger dem bedst.

Post a Comment